Hvad er en befaren skibsassistent?

Efter at have gennemført grundmodulet til ubefaren skibsassistent og optjent 12 måneders effektiv sejltid kan du læse videre til befaren skibsassistent på et 20 ugers slutmodul. Som befaren skibsassistent skal du selv være i stand til at vælge mellem forskellige løsningsmodeller til en given opgave ombord på skibet. Samtidigt skal du kunne vurdere sikkerhedsaspekter ved de opgaver, som du bliver sat til at udføre.

Ansøg nu

Klik her

CYY07914
CYY07793

Indhold i uddannelsen

Under uddannelsen tages der udgangspunkt i dine egne erfaringer og viden fra den praktiske sejltid. Ud fra dette bygges der yderligere på din uddannelse. Du lærer bl.a. krankørsel og får opfrisket din teori om arbejdsmiljø og en lang række andre fag. Vi tilstræber, at du har mulighed for at designe dit eget afsluttende modul og dermed tage et personligt medansvar indenfor studieordningens retningslinjer. Vi tilbyder flere genopfriskningskurser, grundlæggende kurser og tilvalgsfag, som vi har en klar forventning om at du deltager i, det gør vi for, at du kan stå skarp og klar til de rederier der mangler dig. Det forventes, at du deltager aktivt i undervisningen, at du deltager med den viden du har erhvervet dig og bidrager aktivt til din egen videre læring.

Ansøg nu

Klik her

Mød Asbjørn, elev på Befaren Skibsassistent

Cta

Adgangskrav

  • Bestået grundmodulet til ubefaren skibsassistent.
  • Godkendt uddannelsesbog.
  • Minimum 12 måneders effektiv sejltid
  • Gyldigt sundhedsbevis (Se evt. søfartslægerne på: Søfartslæger).
  • Underskrevet vagtholdsbevis.

Bolig og økonomi

Som befaren skibsassistentelev vil der være et værelse til dig på skolen, hvis skolen har ledig kapacitet til dette. Skolen vurderer, hvordan enkelt- og dobbeltværelserne fordeles. 

Du får en særlig uddannelsesstøtte under forløbet. Den udgør 6.184,40 kr. pr. 14. dag (takst i 2023).

Du vil blive opkrævet betaling for følgende:

10.450 kr. (takst i 2023) for kost og logi (gratis, hvis du ikke bor på skolen) 6.550 kr. (1.550 kr., hvis du ikke bor på skolen) for velfærdsordning/arrangementer, nattevagt, lektiehjælp, billiard, bordtennis mm. fitnessudstyr, wifi, vaskerum, sodavand-/kaffeautomat, udstyr til fritidsaktiviteter, lån af bøger, lån af værksteder i fritid, frugtordning, bevisgebyr og bedstemandsuddannelse. 2.000 kr. i depositum.

Hvis du bor udenfor skolen, kan du vælge at betale for kost og spise med. Prisen for dette er 30 kr. for varm middagsmad (øvrige måltider kan også tilkøbes).

Andre informationer om uddannelsen

Den befarne skibsassistentuddannelse er internationalt godkendt og giver dig derfor mulighed for at arbejde/gøre karriere såvel i Danmark som i den øvrige del af verden.

Der har gennem flere år været en meget stor international efterspørgsel på maritime medarbejdere til søs -specielt indenfor offshore- og havvindmølleområdet. Løn og andre arbejdsmæssige forhold (herunder også frihed) er områder, der af mange betragtes som særligt attraktive.

Hvis du vælger den direkte kurs til søs, hjælper vi dig gerne med at skrive en ansøgning. Vi fortæller i undervisningen om de forskellige rederier. Flere af disse besøger hvert semester Svendborg Søfartsskole i forbindelse med faglige oplæg og jobsamtaler, der ofte resulterer i praktikpladser eller reelle hyrer i rederierne.

Svendborg Søfartsskole har gennem en meget lang årrække haft gode samarbejdspartnere i Handelsflåden og et godt kendskab til, hvor det er muligt at søge arbejde. Vores velfærdsmedarbejder afholder flere aftenevents i løbet af semesteret, hvor der er mulighed for at få hjælp til at skrive en ansøgning og et CV.

Fællesskab og velfærd

Svendborg Søfartsskole arbejder hver dag for et godt socialt miljø på skolen og en høj trivsel for skolens elever. Vi har en velfærdsmedarbejder ansat, der holder trivselssamtaler og forventningssamtaler med alle elever. Derudover arrangerer velfærdsmedarbejderen aktiviteter på og udenfor skolen, som du kan deltage i, uanset om du bor på skolen eller ej. Der er også en overnattende vagtlærer på skolen, som altid er klar til at hjælpe dig, hvis det er nødvendigt. Vagtlæreren har bl.a. lektiecafé i hverdagene. Skolen er en kostskole, det betyder bl.a., at skolen har ansat køkkenpersonale, som efter gældende kostanbefalinger tilbereder mad til skolens elever. Som herboende elev er måltiderne inkluderet i din betaling for kost og logi. Som udeboende har du mulighed for at tilkøbe frokost og andre måltider på månedsbasis. 

For at en kostskole skal fungere, har skolen et regelsæt, som gerne skulle medføre, at alle elever, føler sig velkomne, taget hensyn til og er tilfredse. 

På skolen kommer du til at bo sammen med ubefarne skibsassistenter og HF-Søfartselever. Disse elever har lige påbegyndt deres maritime uddannelse og er ofte nysgerrige efter at skabe kontakt til erfarne elever, der har sejlet. Så få en ny ven blandt skolens elever.

Vagtordning

Når du er befaren skibsassistentelev på Svendborg Søfartsskole, indgår du i skolens vagtsystem og vil derfor få vagter. Hver uge udarbejdes der en vagtplan og den er gældende i hverdage og i de weekender, du tilmelder dig. Vagtplanen gælder for en uge ad gangen og offentliggøres normalt torsdag eftermiddag, gældende for fredag morgen

Er du klar til at sætte kursen mod en fremtid til søs?

Bliv elev

Imagetext